Freitag, 27. Oktober 2006
Første del af turen nordpå langs vestkysten - Las Flores til Solvang
Så har vi indledt turens sidste, men lange del: turen hele vejen op langs kysten tilbage til Seattle.

I dag skulle egentlig have været turens højdepunkt for drengene, nemlig den ekstremt vilde forlystelsespark "Six Flags Magic Mountain" lidt nord for L.A. - Men ak, da vi ankom lidt over middag, viste det sig, at de kun har åbent i weekenden i lavsæsonen.

Konflikten lå lige for: Drengene ville blive i L.A. og vente til fredag, så de kunne komme ind i Six Flags, men de voksne ville ikke have afkortet tiden til turen nordpå. Heldigvis ringede Brian netop da, og han kunne på Internettet konstatere, at der i San Francisco er en næsten lige så vild Six Flags, så den tager vi lørdag eller søndag.

I stedet gik turen i dag op gennem Ventura, hvor vi kiggede lidt på surfere på stranden og nød solen, videre gennem den smukke by Santa Barbara og endelig til Solvang, den danske oase i Californien. Vi bor på Svendsgaards hotel med falsk bindingsværk og det hele :-) Det bliver sjovt at kigge nærmere på byen i morgen, med dens mylder af såkaldt danske specialiteter, dannebrog m.m.

Efter to nætter på luftmadras skal det blive skønt med en ægte king-size seng.

F.


Rutschebanen, vi aldrig fik prøvet :-(


Skuffede, men sultne drenge.


Surferstranden ved Ventura, nord for L.A.


Jubii - Svendsgaards Hotel i Solvang har pool :-)


Mortensen's Bakery i Solvang - de serverede baade napoleonshatte, troefler, og spandauere m.m.


Genvaelg Sheriff Anderson

... link (2 Kommentare)   ... comment