Freitag, 3. November 2006
"Little blue dune buggy in the sand...."
sang The Presidents of the United States of America engang. Fed sang, men endnu federe, når man selv har siddet i sådan et køretøj på toppen af en af de kæmpemæssige Oregon Dunes (klitter) med sandet fygende i ansigtet.

Vejret var ikke med os - hård blæst og bygevejr, men prøves skulle det. Og huhada hvor var det fedt. Jeg har stadig sand i øjnene, og det knaser, når jeg tygger. Drengene måtte ikke selv køre, men nød turen som passager til fulde.

Besøget hos Spinreel Dunes Buggy udlejning var dagens højdepunkt. Vi kom først afsted fra Gold Beach ved 11-tiden og er ikke kommet længere end til Florence, Oregon. Forsøgte at leje en såkaldt yurt (en slags mongolsk telthus) i Umpqua Lighthouse Statepark, men de var alle optagede, så nu sidder vi atter på et hyggeligt motel, denne gang med rekord i prangende navne: Le Chateau Motel.

I morgen er målet Oregons hovedstad Portland.

F.

PS: I dag passerede vi den lille by Denmark, som bestod af ca. to huse og et udelokum.


Spinreel Dunes


Dune buggy driving :-)


Almost feels like home

... comment

 
Hej Allesammen.

Det ser rigtigt fedt ud. Det må vi prøve engang!
Håber I får en god tur til Portland, og evt. finder nogle sko!

Kh

Signe & Travis

ps: Salem er Oregon's "hovedstad", men Portland er helt klart mere spændende! :)

... link  


... comment