USA-tur 2006

...sidste dag, men ikke som man kunne forvente bare en pakke- og rejsefeberdag.

David og Marla havde bedt os være klar kl. 9.30, så efter en hurtig pakning, gik turen ned til Tacoma Yacht Club, hvor vi var inviteret til superlækker brunch. Det eneste trælse ved det var, at der var så mange lækkerier, at man slet ikke kunne nå igennem dem alle. Til gengæld lærte jeg en ny drink at kende, en Mimosa, som er en blanding af champagne og appelsin-juice. En rigtig brunchdrik, lod jeg mig fortælle.

Efter de kulinariske nydelser gik turen ud på Puget Sound på David og Marlas "lille" lystbåd, en luxusyacht på 48 fod (ca. 15 meter). For de teknisk interesserede var det måske interessant at vide, at båden har to 370 hestes-dieselmotorer!

Båden har både sofahjørne, hvide lædermøbler, soveværelse, brusebad, køkken og børne/gæsteværelse. Tjah, man kunne såmænd sagtens bo på sådan en.

Alle vi drenge fik lov at stå ved roret, og Thorbjørn fik ligefrem lov til at styre skibet sikkert ind i bådhuset igen. Imponerende, at han (og David) turde, idet der var meget lidt plads til siderne.

Efter denne vidunderlige slutning på vores tur nåede vi lige omkring en boghandel og en Subway en sidste gang, så både maver og kufferter blev helt fyldte, inden vi kørte til Seattle-Tacoma Airport.

Tak til alle for en fantastisk tur. Tak til alle jer, der gad følge med i bloggen. Det er lidt sjovere at skrive på den, når man ved, at den bliver læst. Og tak for de kommentarer, der kom.

I skrivende stund har vi været hjemme et par dage, og vi kæmper alle med jetlaggen i mere eller mindre grad. Men det er nu alligevel godt at være hjemme.

Til sidst en stor tak til Birger, Elin og børn, som kørte hele vejen til Århus for at modtage os med en lækker gang lasagne, ild i brændeovnen og masser af hjemlig hygge.

This is me signing off. Over and out.

F.


David og Marlas hus, som han i øvrigt selv har bygget


The Speculator


Captain Thunder


Captain Gregman


Mor i en velkendt rolle: ved roret ;-)


Sightseeing fra sofahjørnet - Heidi og Marla

... eller naermere Tacoma, hvor David og Marla bor. Ankom her lidt over middag efter et hurtigt besoeg i Mount St. Helen's.

Hyggelig eftermiddag, hvor vi var rundt og se omraadet og nogle af de huse, Davids firma har bygget og er ved at bygge.

I aften var der stor familiekomsammen i huset, som i oevrigt har den smukkeste udsigt over Pudget Sound. Vi var 21 i alt. To af Davids boern var her med aegtefaelle og boern.

Drengene skal sove paa Davids baad i nat sammen med David.

I morgen staar den paa brunch i yachtklubben med efterfoelgende sejltur.

Vi ses snart.

F.

... så vi på et skilt i dag på turen nordover, så det var nok godtnok, at vi ikke kom til Las Vegas, som det ellers var oprindeligt planlagt.

Dagens kørsel handlede mest om at komme nordpå - i rusk og regn (hvor er vi taknemmelige for, at det først er nu, vi har sådan noget vejr). Faktisk kørte vi i regnskov, idet der i Oregon findes tempereret regnskov. Det var et meget smukt og - i det regnfulde og stormende vejr - dramatisk landskab.

Der var indlagt en enkelt attraktion på ruten, nemlig verdens største kyst-klippehule, Sea Lion Cave lidt nord for Florence, hvor vi overnattede sidste nat. Det var et imponerende syn, selvom søløverne i dag foretrak at boltre sig i havet i stedet for i hulen.

For drengene var det andet højdepunkt i dag nok shoppeturen i en Nike Outlet i Portland. Hvis bagagerummet ikke var fyldt før, så er det det i hvert fald nu! Mor og Heidi holdt sig i øvrigt heller ikke tilbage.....

I skrivende stund befinder vi os på turens uigenkaldeligt sidste Motel (Timberland Inn & Suites) i byen Castle Rock, ca 100 miles syd for Seattle. Her skal vi i morgen ind på besøgscentret for Mount St. Helen, som eksploderede i 1981 (?).

I morgen nat overnatter vi hos David, broren til Jack, som vi boede hos de to første nætter, og hans kone Marla.

Dagen har forresten været krydret med hyggelige nordiske indslag, idet vi i søløvehulen blev ekspederet af en kvinde, som havde skrevet en temaopgave om Danmark i 3. klasse i skolen og derfor gerne ville snakke med os danskere. Senere blev vi i en Subway-restaurant betjent af en pige, som havde været i Norge i to år og talte norsk, og til sidst talte vi med en pige, som stod bag disken i Dairy Queen, og som gik på high school med en dansk udvekslingsstudent.

Nu begynder vi også langsomt at længes efter at komme hjem igen. Vi er behageligt mætte af de mange indtryk og kan næsten ikke rumme mere.

F.


Bilen pakkes for 3. sidste gang :-)


Sea Lions' Cave nord for Florence


Regnskov i Oregon


Thorbjørn hygger sig i Nike Outlet i Portland

sang The Presidents of the United States of America engang. Fed sang, men endnu federe, når man selv har siddet i sådan et køretøj på toppen af en af de kæmpemæssige Oregon Dunes (klitter) med sandet fygende i ansigtet.

Vejret var ikke med os - hård blæst og bygevejr, men prøves skulle det. Og huhada hvor var det fedt. Jeg har stadig sand i øjnene, og det knaser, når jeg tygger. Drengene måtte ikke selv køre, men nød turen som passager til fulde.

Besøget hos Spinreel Dunes Buggy udlejning var dagens højdepunkt. Vi kom først afsted fra Gold Beach ved 11-tiden og er ikke kommet længere end til Florence, Oregon. Forsøgte at leje en såkaldt yurt (en slags mongolsk telthus) i Umpqua Lighthouse Statepark, men de var alle optagede, så nu sidder vi atter på et hyggeligt motel, denne gang med rekord i prangende navne: Le Chateau Motel.

I morgen er målet Oregons hovedstad Portland.

F.

PS: I dag passerede vi den lille by Denmark, som bestod af ca. to huse og et udelokum.


Spinreel Dunes


Dune buggy driving :-)


Almost feels like home

....sagde Thorbjørn, da vi i dag kom til Jedediah Smith National Park nord for Redwood NP lidt syd for grænsen til Oregon. Her oplevede vi de absolut største og mest imponerende Redwood-træer i en lund ved navn Stout Grove. Endnu engang måtte vi føle os ydmyge i forhold til disse naturens kæmper. Det er svært at tage billeder, der yder træerne retfærdighed, men kig alligevel.

Første del af dagens tur gik gennem Redwood NP, som også var en flot tur. Her kørte vi gennem endnu et Drive-Thru-Tree ved den lille by Klamath. Mon det var det træ, min mormor og morfar kørte igennem på deres tur til USA?? Eller var det mon det andet nede ved Leggett+

Vi er nu i Oregon, ja faktisk befinder vi os på Guldkysten, idet byen, vi bor i hedder Gold Beach. Her fandt vi utroligt nok et hotel, som er endnu bedre end gårsdagens - en to-etages lejlighed med køkken og hele svineriet. Så i aften stod den på hjemmelavet Spaghetti Carbonara :-)

Til sidst endnu en kulinarisk betragtning: endelig kom vi ind på en SUBWAY og fik frokost. Det havde drengene snakket om det meste af turen. Det var i øvrigt i Crescent City.

Bilens bagagerum synes efterhånden at blive mindre og mindre, hvilket nok skyldes de akkumulerende indkøb vi foretager på vejen. I dag stod den på storkøb af underbukser ;-)

F.


The Carter Mansion - det mest fotograferede hus i hele Califonien, bygget af en tømmer-magnat i byen Eureka, hvor vi boede sidste nat.


Tour-Thru-Tree i Klamath (Redwood NP)


Subway-frokost i Crescent City


Jedediah Smith NP


Jedediah Smith NP - Stout Grove


Stout Grove


Stout Grove


Stout Grove - Nogle af træerne havde en omkreds på over 10 meter og var over 100 meter høje


Enter Oregon

Efter en trods motellets beskaffenhed god nats søvn begav vi os atter nordpå gennem smukke vinområder, hvor mor og jeg da lige en enkelt gang måtte ind på en vingård og tjekke kvaliteten.

Gennem den lille hyggelige kystby Mendocino mod skovene med de gigantiske redwood-træer. Vi må have set morsomme ud, som vi sad der med åbne munde og og kiggede på de ufatteligt høje træer, som bliver over 100 m høje og mange meter i diameter.

Højdepunktet var nok, da vi kørte gennem det såkaldte Chandelier-træ (Drive-thru-tree) ved byen Leggett.

Heidi havde det lidt småskidt i dag - nok køresyge pga. de meget snoede veje langs kysten - men efter at have givet en af de store kæmper et knus, fik hun det bedre.

Nu ved vi, hvordan myrerne hjemme i danmark oplever vores træer.

Dagens distance sluttede i kystbyen Eureka lidt syd for Redwood National Park, hvor vi for færre penge end det, sidste nats skod-motel kostede, har indlogeret os på turens lækreste værelser (nærmest suite) på Bayview Motel og som prikken over i'et har nydt et superbt måltid på the Sea Grill (jeg fik en Filet Mignon, der kunne tygges med øjenlåget).

I morgen venter de allerstørste redwood-træer i Redwood N. P., inden vi siger farvel til Californien og goddag til Oregon.

Happy Halloween.

F.


Vinsmagning på Navarro Vineyard


Redwood-træer - man bliver meget ydmyg


Drive-Thru-Tree i Legget


Gruppenbild mit Drive-Thru-Tree


Flere Sequoia Sempervirens


Halloween-servitrice på The Sea Grill


Uhmmmm - Filet Mignon

Efter en hård dag i Six Flags forlystelsesparken i går stod den så på sightseeingtur i San Francisco i dag. I stedet for at blive frustreret i den tætte trafik tog vi færgen fra Vallejo ind til byen - en flot tur på 1 time.

Storbyer opleves bedst til fods, så det gjorde vi så, til trods for de ekstremt stejle gader, som S.F. er kendt for (den stejleste har en stigning på 31 %). Med de få timer, vi havde til rådighed, valgte vi at koncentrere os om de vigtigste "musts":

Fisherman's Wharf med den berømte Pier 39, hvor en stor flok søløver har slået sig ned. Et hyggeligt, men meget turistet område.

En tur med Cable Car (kabeltrukket sporvogn) og et besøg i Cable Barn, hvor man kan se det store maskineri, der trækker alle de gamle sporvogne.

Og til sidst en vandretur i Chinatown - som at komme ind i en anden verden.

Tilbage med færgen til Vallejo, hvorefter vi kørte nordpå i et par timer - i mørke desværre (det var Napa vindalen, vi kørte igennem). Dog fik vi et godt indtryk af de mange slotte i natbelysning (Moldavi etc.)

Vi endte i en lille by ved navn Cloverdale, og trætte som vi var, tog vi det første, det "bedste" motel, vi kunne finde. Garden Motel lød jo meget godt, ikke sandt. Det viste sig at være noget, der ikke var blevet ordentligt repareret siden det sidste jordskælv. Gamle, beskidte nylon-ryatæpper, lofter, der var ved at falde ned, interessante "dufte". Dog skal det siges, at vi sov godt efter en meget lang dag og en god flaske rødvin. Og vi så faktisk slet ingen kakkerlakker......

F.


San Franciscos skyline set fra Vallejo-båden


Pier 39 på Fisherman's Wharf


Helt sikkert søløve-bossen over alle de andre søløver på Pier 39


The Transamerica Pyramid i San Francisco


Det "fantastiske" Garden Motel i Cloverdale

ENDELIG!!!! lød det fra drengene. Nu skulle der gås til den med vilde rutschebaneture.

Og det blev der - billederne taler for sig selv:

Vertical Velocity - 0 - 110 km/t på under 4 sek. (whoa!)
Medusa - skadelig for balancesansen (i hvert fald min)
Kong - turde kun drengene prøve
Roar - vovede mor sig op i, men fortrød

I morgen bliver forhåbentlig en mindre nervepirrende dag, idet vi tager færgen fra Vallejo, hvor vi bor, indtil San Francisco.

F.


Vertical Velocity 1


Vertical Velocity 2


Vertical Velocity 3


Vertical Velocity 4


Kong


Medusa


Medusa


Medusa - rystede men stolte fyre


Hammer Shark


Roar med Moar - jo, det ER Henny i andenforreste vogn

Her en hilsen fra Heidi, inden det går løs i Six Flags Marine World... hvor drengene, små og store, ser frem til at få slået knuder på indvoldene i ”Medusa”, ”Vertical Velocity” og andre halsbrækkende rutsjebaner, mens Henny og jeg nyder parkens mere vandrette fornøjelser. Vi er enige om, at vi ikke behøver så meget af det vilde – men dyrene skulle også være værd at se på.

Nu, hvor to trediedele af turen er gået, må jeg sige, at det har været en stor oplevelse og en stor fornøjelse! Bilen måtte gerne have været 10 cm større på hvert led (hvilket ellers ikke var noget problem da vi begyndte på turen??). Måske skal vi bare lade være med at købe så meget knas? Forresten er Henny ret god til at klare sig og forstår en hel del engelsk. Det med at bøje verber er hun ikke så vild med, men der er mange af de faste vendinger, der bruges flittigt, og rigtigt. Godt gået!

Mange ting har været som ventet, men vi er også løbet ind i overraskelser.

I første kategori er der min stadige forundring over, at de fleste mennesker i verdens eneste tilbageværende stormagt stadig ikke har fundet ud af at bruge dyner! Vi må overalt kæmpe med sæt af underlagen, overlagen og tynde acryltæpper, alle strammet ud over sengene og foldet ind under tykke madrasser med militær præcision, og derefter dækket af et enormt sengetæppe. Undertiden foretrækker vi sågar at sove i vores medbragte soveposer, bare for at slippe for at vågne indviklet i metervis af stof.

Så er der vandet fra hanen, der som altid smager af klor... Suk, men det er jo overfladevand, de renser, så der er måske ikke noget at sige til, at det må klores. Vi må købe flaskevand, der er lidt kedeligt, men bedre end det klorede. Kaffen er heller ikke noget, Henny og Flemming råber Hurra for... Neskaffen smager ikke af noget, eller måske lidt kemisk... men den kan da bruges til at spæde den tynde kaffe op, som man kan brygge på de små ”Mr. Coffee”-kaffemaskiner i hotellerne. Men, som Henny siger: "en ka' væn sæ te møj.....". Teen laver mange folk af poser plus det varme vand fra en relativt ny indretning ved køkkenvasken: en lille ”instant hot”-hane med vand, der måske er, tja, 80 grader varmt. Jeg savner mine tepotter og krus!!! Men jeg holder ud og drikker iste, der visse steder er rigtigt brygget, og så helst uden (klorerede) isterninger.

Også i første kategori: de evigt strømmende floder af køretøjer – hvoraf flere end nogensinde virkelig er enorme! Og i de baner, der i de større byer er reserveret til biler med 2 eller flere (og til de få busser og motorcykler på vejene), er der stort set tomt på de tidspunkter, vi kører. Hvor skal alle de mennesker dog hen? Og hvorfor skal så mange tale i håndholdt mobiltelefon, mens de kører? (Hvilket i øvrigt er helt lovligt i mange delstater.)

Desuden er der alle de restauranter og butikker, som jeg stadig ikke fatter kan eksistere, når man ser, hvor få kunder de ofte har. Hvad er det dog de sælger, og hvad gør folk dog af alt det skidt og ragelse, de køber? Jeg er selvfølgelig lidt af en hykler, for det er jo altid dejligt at komme ind i en butik og finde ud af, at de har liiiiige det tyggegummi, vi gerne vil ha’..... men jeg synes stadig, det er skræmmende, at vi mennesker er så styret af behovstilfredsstillelse, at vi vil byde os selv sådan en livsstil.

Så er der den anden kategori: overraskelserne. For det første er naturoplevelserne virkelig helt utrolige herude vestpå! Med de oplevelser vi fire ”unge” har fra det østlige USA, troede jeg, at vi var nogenlunde forberedt ... men nu forstår jeg, hvorfor min kusine fra Californien altid smilede ad vores ”bjerge” i Pennsylvania. Herude er der altså virkelig STORT, og når man siger, at der er langt til næste benzinstation, kan det sagtens være 100 km, så det er med at tænke sig om. F.eks. kan man fint finde en byprik på det store USA-kort og tænke ”Der spiser vi frokost!” Lad os sige, man vælger Harmony på landevej 1 helt ude ved vestkysten. Så kommer man til byskiltet, der forkynder, at byen har 12 indbyggere ... og så står frokosten på Doritos og Granola Bars igen.

Jeg var også positivt overrasket over Solvang, som altså ikke er nogen plastik-forlystelsespark, men faktisk en velordnet og helt fungerende by, omend med mange turistprægede butikker. Der synes ikke at være mange, der taler dansk længere, men kan man fortænke dem i det, når de ikke har ret mange andre at gøre det med?

Faktisk er jeg også positivt overrasket over, at drengene slås så lidt. Det er klart, at de har en masse energi, de skal af med, og det får de så lov til på rastpladser, i hotellernes pools og hvor det ellers er muligt. Men livsstilen med at sidde i bil er ikke sund. De unge mænd brokker sig også over at skulle lave deres rejsebøger ... og sikke hårdt for dem, men der er ingen vej udenom. Det kan ikke være ren og skær fornøjelse altsammen (eller hvad??)

Nå, jeg må slutte her, for vi skal snart afsted til Six Flags.

Hyg jer allesammen, og hils lille, dejlige Danmark fra os 5!

I dag - lørdag den 28. oktober - efter en god nats søvn i Silver Surf Motel i den lille kystby San Simeon tæt på Hearst Castle - drog vi atter nordpå, ud på den strækning, der kaldes Big Sur. Det siges at være en af USAs flotteste kyststrækninger med en smal, snoet bjergvej langs vandet med lange stræk helt uden bebyggelser.

Dog gjorde vi første stop allerede ved stranden neden for Hearst Castle, hvor en stor koloni af elefantsæler holder til. Det var fantastisk at se de flotte dyr i den frie natur, mens de lå og nød solen på stranden.

Turen op langs Big Sur var en flot naturoplevelse, som dog stillede store krav til chaufføren. Vi holdt derfor en del steder, så jeg også kunne nyde udsigten. På et af stoppestederne var der dog andet godt for øjnene end bare naturen - ikke mindst for drengene (alle 3!): en Pontiac Fiero klub var på tur, og Thorbjørn og Gregers var ellevilde, da de fik lov at sidde i en. Jeg nød nok mest synet af den Ferrari Testarossa, der havde sneget sig med :-)

Efter Big Sur-strækningen kom vi til den lille, hyggelige by, som Clint Estwood tidligere har været borgmester i: Carmel, som har den meste fantastiske badestrand. Det nød drengene til fulde og vi andre nød synet af de flotte stillehavsbølger. De er meget forskellige fra Vesterhavets, og lyden er meget voldsom, selvom det var ret stille vejr.

Videre gik turen mod San Francisco med stop i en lille lund, der er berømt for sine mange Monarch-sommerfugle (Pacific Grove på nordvestspidsen af Monterey-halvøen). På vejen derud kom vi i øvrigt igennem Monterey, hvor mange af John Steinbecks bøger foregår.

Endelig: ankomst til San Francisco, hvor vi oplevede Golden Gate i den smukkeste solnedgang. Derefter videre til Vallejo, lidt nord for S.F., meget tæt på Six Flags Marine World, hvor drengene endeligt skal få deres hede rutschebanedrømme opfyldt. Så selve S.F. gemmer vi til mandag.

F.

PS: husk at stille urene en time tilbage.


Elefantsæler på stranden neden for Hearst Castle


Kysten ved Big Sur


Pontiac Fiero med Thorbjørn ved Big Sur


Badetur ved Carmel Beach


Gregers med tangplante ved Carmel Beach (tangen er også større i USA ligesom alt andet)


San Francisco Skyline


Mor ved Golden Gate

Efter en spadseretur i Solvang, hvor vi bl.a. tjekkede kagerne ud i Mortensen's Bakery og kiggede lidt paa den lille havfrue, gik turen igen nordpaa op til en af Californiens stoerste attraktioner, rigmanden William Randolph Hearsts slot, som ligger paa en 1600 fod hoej bakke ved den lille by San Simeon. Hearst blev stenrig paa bl.a. aviser i foerste halvdel af forrige aarhundrede.

Slottet var overvaeldende, graensende til det vulgaere, men ogsaa imponerende.

Vi overnatter paa et aegte amerikansk motel i San Simeon i nat, inden turen i morgen gaar videre op langs USAs smukkeste kyststraekning, Big Sur, forhaabentlig helt til San Francisco (vi faar se, hvor langt vi naar).

F.


Hearst Castle


Den udendoers swimmingpool ved slottet (der er ogsaa en indendoers)

Så har vi indledt turens sidste, men lange del: turen hele vejen op langs kysten tilbage til Seattle.

I dag skulle egentlig have været turens højdepunkt for drengene, nemlig den ekstremt vilde forlystelsespark "Six Flags Magic Mountain" lidt nord for L.A. - Men ak, da vi ankom lidt over middag, viste det sig, at de kun har åbent i weekenden i lavsæsonen.

Konflikten lå lige for: Drengene ville blive i L.A. og vente til fredag, så de kunne komme ind i Six Flags, men de voksne ville ikke have afkortet tiden til turen nordpå. Heldigvis ringede Brian netop da, og han kunne på Internettet konstatere, at der i San Francisco er en næsten lige så vild Six Flags, så den tager vi lørdag eller søndag.

I stedet gik turen i dag op gennem Ventura, hvor vi kiggede lidt på surfere på stranden og nød solen, videre gennem den smukke by Santa Barbara og endelig til Solvang, den danske oase i Californien. Vi bor på Svendsgaards hotel med falsk bindingsværk og det hele :-) Det bliver sjovt at kigge nærmere på byen i morgen, med dens mylder af såkaldt danske specialiteter, dannebrog m.m.

Efter to nætter på luftmadras skal det blive skønt med en ægte king-size seng.

F.


Rutschebanen, vi aldrig fik prøvet :-(


Skuffede, men sultne drenge.


Surferstranden ved Ventura, nord for L.A.


Jubii - Svendsgaards Hotel i Solvang har pool :-)


Mortensen's Bakery i Solvang - de serverede baade napoleonshatte, troefler, og spandauere m.m.


Genvaelg Sheriff Anderson

Så nærmer endnu et herligt familiebesøg sig sin slutning. Vi ankom hos Heidis fætter Walt og dennes kone Elisabeth + to drenge på 7 og 11 i går sidst på eftermiddagen efter besøget i Mission San Juan Capistrano.

Det har været enormt hyggeligt at lære denne del af familien at kende, og drengene har nydt det max.

I dagtimerne i dag var vi i Sea World i San Diego. Det var en superoplevelse - især spækhugger-showet, men delfin-opvisningen var også utroligt flot.

I morgen starter den sidste, men lange del af turen, nemlig ruten op langs hele vestkysten tilbage til Seattle. Første stop er bestemt af Thorbjørn og Gregers: forlystelsesparken Six Flags Magic Mountain med ekstreme rutschebaner.

F.