USA-tur 2006

Efter at have overnattet to nætter hos Heidis kusiner i Gilbert ved Phoenix gik turen vestover i går (d. 23.10) til La Quinta tæt ved Palm Springs, hvor vi skulle besøge endnu en af mine fjerne slægtninge, Marylin og hendes mand Byron. Marilyn er søster til Jack, som vi besøgte i Seattle.

De bor i et golf-kvarter med en masse velhavende pensionister, så det var ret luksuriøse forhold. Drengene nød især swimmingpoolen i haven, og Heidi og jeg nød det hyggelige selskab.

Vi var ude at se en ægte oase i ørkenen, hvilket var en utrolig spændende oplevelse.

Efter en hyggelig morgenmad med bl.a. "french toast" - franskbrød dyppet i æggemasse og bagt i ovnen (guf!) forlod vi La Quinta (efter med stort besvær at have hevet drengene op af poolen) og satte kurs mod den gamle missionsstation syd for L.A. "Mission San Juan Capistrano", som blev bygget af franciscanermunke i 1791. Herfra gik turen op til Heidis fætter, Walter, dennes kone Elisabeth og deres to drenge på 7 og 11, Spencer og Evan, som bor i en forstad syd for L.A.

Drengene var straks på bølgelængde, så det er godt, at vi skal blive her til i overmorgen. I morgen går turen ned til Sea World i San Diego, en time syd for L.A.

F.


drengene nyder poolen i la quinta

i oasen coachella sammen med marilyn og byron

farvel til the guarded community i la quinta

the mission san juan capistrano

the mission san juan capistrano - mor i en soejlegang

the mission san juan capistrano - heidi nyder nogle af de fantastiske blomster der

I går, lørdag den 21. oktober ankom vi så i Phoenix hos Heidis to kusiner, Steph og Pat efter 5 timers kørsel gennem spændende landskaber. Fra Flagstaff kørte vi den naturskønne rute gennem Sedona, ned gennem en flot kløft og senere ud i Arizonas ørken, hvor vi så masser af de klassiske ørkenkaktus.

Vejret her overgår dansk sommervejr med 30 graders varme og høj solskin. I dag, søndag, stod den på barbeque på terassen.

Dagens højdepunkt var, at Signe (min kusine Kammas ældste datter) og hendes amerikanske mand, Travis, kom på besøg, idet de lige er flyttet fra Portland, Oregon, til Tucson, kun 2 timers kørsel syd for Phoenix. Det var utroligt hyggeligt at se dem.

Ellers har dagen i dag været dejligt afslappende og med mulighed for at fordøje de mange indtryk fra turens første uge.

I morgen går turen vestover til La Quinta nær Palm Springs i Califonien, hvor vi skal besøge noget af min fjerne familie, søsteren til Jack, som vi boede hos i Seattle: Marilyn.

F.


Ørkenkørsel i Arizona på vej til Phoenix

Cliff Dwellers - Arizona

Slugten ved Sedona

Kusinernes hus i Gilbert ved Phoenix

Drengene skriver dagbog - strengt overvåget af deres mor

Steph griller bøffer - mums!

Signe og Travis siger farvel

Efter en dejlig nat i hytten i Tropic, startede vi med en kort vandretur på bagsiden af Bryce Canyon til Mossy Cave.

Herefter gik turen mod Grand Canyon, North Rim, hvor vi skulle bo i endnu en hytte i Jacob Lake, ca. 40 miles nord for kanten af kløften. Vi ankom ved 14-tiden og kørte straks ned til Grand Canyon for at nå at se så meget som muligt.

Vejret var perfekt - ingen sky på himlen, så vi havde perfekte forhold til at nyde kløften fra de forskellige udkigspunkter. Klimaks var uden tvivl solnedgangen på Cape Royal - endnu en oplevelse, man ikke kan sætte ord på. Men det var STORT!

Vi kørte hjem i mørket, så stjerner og rådyr og var totalt udmattede efter en lang, begivenhedsrig dag. Heidi og drengene orkede ikke en gang at spise på Jacob Lake Inns restaurant, så her måtte Mor og jeg holde hinanden ved selskab.

Denne dag har uden tvivl været turens højdepunkt indtil nu :-)


Hytten i Jacob Lake

TFA ved Grand Canyon

TFA og GFA ved Grand Canyon

Gregers ved Grand Canyon

Mor ved Grand Canyon efter solnedgang

Grand Canyon - helt uden mennesker

Efter en behagelig nat i det sydlige Salt Lake City gik turen videre til utrolige Bryce Canyon gennem alle mulige fantastiske landskaber, bl.a. Red Canyon.

Vi boede i en dejlig pionerhytte fra 1905 i den lille by Tropic (460 indbyggere), hvorfra vi tog på udflugt i Bryce Canyon.

Det er svært at beskrive, hvor flot det er, så jeg lader billederne tale for sig selv.

F.

Red Canyon

Thorbjørn i et med naturen

Bryce Canyon

Bryce Canyon

Bryce Canyon

Bryce Canyon

Hytten i Tropic

Bryce Canyon - bagsiden (turen til Mossy Cave)

tirsdag morgen rev vi så teltpælene op og drog ud på turens længste stykke - de knapt 1.000 km fra Seattle til Bruneau Dunes i Idaho. Der skulle vi bo i to små hytter langt ude på landet tæt på USAs højeste sandklitter. Det var et fantastisk landskab, og vi fik besteget klitten i morges (onsdag).

Aftensmaden i går indtog vi på en lille bar i landsbyen Bruneau. Det var ægte amerikansk stemning med rodeo-cowboys ved disken.

I dag gik turen så videre til Salt Lake City, som blot er et stop på vejen videre til Bryce Canyon i morgen.

Alt er m.a.o. vel, bortset fra, at Heidi har fået ondt i halsen. Vi håber, at Ricola og camillethe gør det godt igen.

Godnat!


Idaho


På bar i Bruneau


Morgenstemning i Bruneau Dunes


"Bjerg"-bestigning i Bruneau


On the road again


Mormonernes tempel i Salt Lake City

Hej!

Så sidder vi her i Seattle hos Jack og Lynda i deres dejlige ejerlejlighed med havneudsigt.

Turen herover gik glat, bortset fra at drengene ikke fik lukket et øje på flyet. Underligt at flyve med solen - det bliver aldrig mørkt så.

J og L modtog os i lufthavnen, så heldigvis skulle vi ikke selv finde vej gennem byen i mørket.

Det lykkedes os at få en nogenlunde nattesøvn trods tidsforskydningen på 9 eller 10 timer.

Har spist frokost i "Space Needle" i dag og nu skal vi til den store familiekomsammen med en masse Hendricksons.

I morgen tidlig går turen sydpå, en tur på næsten 1.000 km. Heldigvis er det den eneste dag, vi skal køre så langt i vores lækre Subaru Outback.

Håber, alle har det godt derhjemme.

Kh

Os alle 5


Grønland set fra oven

Mor og Thorbjørn på flyet

Hos Jack og Lynda

Laksetrapperne i Seattle tæt på Jack og Lyndas lejlighed

Space Needle i Seattle

Frokost i Space Needle

Pyha - hektisk uge. Heidi er på tolkejob hele ugen, så det går lidt stærkt derhjemme. Hun tror sikkert, at jeg får pakket det hele, til hun kommer hjem, men sådan kommer det næppe til at gå.

Nå, må videre med de forberedelser, der kræves på arbejdet, når man forlader roret i 3 uger.

F.